Regntidssimulering

Forfatter: Hugo Iversen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Sydamerika
 Del

Regntidssimulering




Når man holder maller bliver det på et eller andet tidspunkt interessant at forsøge at yngle med dem, man prøver om der er oplysninger at finde rundt omkring, men det kan være svært, for de maller du har kender du ikke fangststed på og den flod de kommer fra kan der være flere forskellige biotoper, højlands biotop med lave temperaturer om natten, lavlands biotop med en mere jævne temperaturer over døgnet.

Men så er der andre ting man kan gøre, så som regntidssimulering.

Regntidssimulering kan deles op i 3 faser.


Før regntid.
Tidlig regntid.
Sen regntid.


Før regntiden

Dette er en periode der vare Ca. 1-2 uger, og gerne det dobbelte.

Tilsæt 1-2 spiseskeer salt uden jod Pr. 100L vand, der fodres varieret og med en høj koncentration. Undlad at tynde ud i planterne, og der skal være mange gemmesteder.

Der skal helst undgås at lave vandskift, under hele processen skal temperaturen og ledningsevnen være konstant eller ikke faldende, der kan med fordel bruges lidt sortvandsekstrakt i denne periode, men vandet må ikke blive for mørkt eller surt.



Tidlig regntid

Start med at beskære planter, rense akvariet og foretag et stort vandskift. det kan være en fordel hvis tidspunktet planlægges sådan at, perioden falder sammen med vores efterår hvor der er lavtryk i lufte og det regner udenfor, det vil være en stor hjælp, ellers er der hjælp at hente i at lade noget vand dryppe ned i akvariet, foder med en varieret kost flere gange i døgnet.

Denne periode er på Ca. 3-5 uger, udvaskningen fra de højere liggende områder gør at dH værdien, ledningsevnen og saltene i vandet stiger lidt.


Sen regntid

I starten af denne periode normaliseres saltene sig igen efter at have været høje. Der kan igen bruges sortvandsekstrakt og, eller løv til at gøre vandet blødt igen, for så senere sænke ledningsevnen i vandet.

Det er også nu insekterne i naturen formere sig, så foder med hvide myggelarver.

Der er meget vand i floden nu, så vand gennemstrømningen skal være stor 6-10 gange akvarievolumen i timen, og der skal skiftes vand ofte det kan være koldt vand fra hanen eller osmosevand, for at få salene i vandet at falde.

Sænk temperaturen 2-3 grader.


Hugo Iversen.