Slægten Laetacara

Forfatter: Alf Stalsberg
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 27/05-2010 27/05-2010
Oprettet under: Sydamerika
 Del

Slægten Laetacara oprettedes af Dr. Sven O. Kullander fra Sveriges Naturhistoriske Museum i 1986. I sin revision af slægten Cichlasoma i 1983 placerede han disse fisk i Aequidens dorsiger-gruppen. Der er mindst to ubeskrevne arter, som tilhører slægten Laetacara, men Dr. Kullander omtaler tre arter. De to arter, der kendes i hobbyen, er Laetacara sp. 'Buckelkopf' og Laetacara sp. 'Orangeflossen', og det var Ingo Koslowski i Gelsenkirchen i Tyskland, som gav disse to deres navne. Erik Åhlander fra Sveriges Naturhistoriske Museum har arbejdet med Laetacara sp. 'Orangeflossen' i mange år. Ikke kontinuert, men nu og da. Og jeg har ventet på et navn til denne fisk i mange år. Dr. Kullander henviser til en afhandling i sin bog i 1986 om at Laetacara vil blive behandlet mere grundlæggende af Åhlander og Kullander, men indtil nu er intet blevet publiceret.

Jeg fangede Laetacara sp. 'Orangeflossen' i Columbia i 1991 og 1993 Puerto Inirida i Guianai-provinsen. Et af stederne var Rio Atabapo, en anden lokalitet var i Caño Caiman og den tredje var en meget lille sø syd for byen Puerto Inirida. Søen hed Lagona Coco. Ejendommen, som søen lå på, ejedes af en gammel dame, men hun gav os tilladelse til at besøge søen og indsamle fisk.


Laetacara curviceps kendes sikkert stadig bedre som Aequidens curviceps. Det tager noget tid, før folk vænner sig til det nye navn.. Personligt mener jeg, at det nye navn burde være velkendt - det er trods alt ti år siden, den nye slægt blev oprettet. Denne fisk har hørt til de allermest populære blandt akvarister: Let at holde og let at få til at yngle, skader ikke andre fisk og har været på markedet det meste af tiden. Der er skrevet artikler side op og side ned om fisken, så det er ikke nødvendigt for mig at fortælle mere om fisken. Man kan finde den i næsten alle bøger om akvariefisk.

Laetacara dorsigera har været en af de almindeligste Laetacaraer i butikker og akvarier gennem de seneste år. Det er en dejlig fisk, den gør ikke andre fisk fortræd, graver ikke og så videre. Det er ikkeså sært at den har fået en sådan popularitet. Da denne fisk dukkede op i hobbyen var det nogle få blandt Laetacara curviceps, så ingen vidste nøjagtigt hvor den var fanget, men akvarister drog ud og samlede ind, så nu ved vi alle, hvor denne fisk kommer fra.

Første gang jeg kom i kontakt med denne fisk, var det gennem Dr. Kullander. Han havde taget voksne fisk med hjem fra en tur til Peru og de ynglede i hans akvarium. Har var så venlig at lade mig få nogle unger, og det lykkedes mig at opfodre fiskene til nogle rigtigt pæne voksne. Og resultatet er et billede af fisken. Fiskene var meget nervøse i begyndelsen og de gik nemt i panik. Men det var stort set kun i begyndelsen. Fiskenes farver udenfor yngletiden er ret matte, men linjerne omkring munden fik Langhammer til at give fisken navnet 'den smilende acara'. De synes ikke at yngle meget, man finder dem som regel i sendinger fra Peru. Hvis du får mulighed for at studere en sending fra Peru, så se efter denne fisk, Laetacara flavilabris.

Billedet af denne fisk er taget af min ven Ingo Koslowski i Gelsenkirchen. Jeg fik også nogle af hans Laetacara thayeri, men de var sikkert for gamle da jeg fik dem, så det lykkedes mig aldrig at få dem til at yngle. Det lykkedes mig heller ikke at få taget et billede af dem, mens jeg havde dem, og jeg har aldrig haft fisken siden - og det var i 1985.

Så jeg beklager, at jeg ikke kan give flere oplysninger om fisken, da jeg ikke har nogen personlig erfaring med den, men hvis man vil have videnskabeligt materiale om fisken, kan jeg varmt anbefale Dr. Kullanders bog 'Cichlid Fishes of The Amazon River Drainage of Peru' fra 1986.


Denne lille, kønne fisk fortjener en større udbredelse i akvariehobbyen. Den har naturligvis den samme ulempe som mange andre sydamerikanske cichlider, nemlig at farverne er lidt kedelige udenfor yngletiden, men hvis man giver dem en chance, gengælder de med fulde, flotte farver, interessant adfærd og en fisk, som kan holdes sammen med næsten alt.

De er temmelig lette at få til at yngle, og ynglen er meget lille, men hvis man har mikroorm og nyklækkede artemia, er det ikke noget problem. Som alle fisk foretrækker Laetacara også rent, klart vand, og jeg skifter halvdelen af vandet i akvarierne hver uge. Derved er man sikret god vandkvalitet. Jeg ved naturligvis godt, at ikke alle har vand i hanen, der kan bruges direkte i akvariet, som jeg har, men må forbedre vandet først. Men gør det - fiskene betaler tilbage.


Denne han af Laetacara sp. 'Buckelkopf' ser også godt ud, og navnet 'Buckelkopf' referer til pukkelen i panden. Ingen af mine fisk/hanner har denne pukkel (se billedet af hannen), men den kommer måske, når de bliver ældre eller bliver fodret kraftigt. Så udvikler de måske en pukkel, man kan kalde, som de gør i Tyskland, Buckelkopf.

Dette er min sidste af slægten Laetacara, og det er til den, jeg har ventet på et navn i årevis. Men jeg håber, Dr. Kullander og Erik Åhlander snart offentliggør den afhandling, Dr. Kullander henviser til i sin bog 'Cichlid Fishes of The Amazon River Drainage of Peru' fra 1986 på side 321 (se øverst på denne side).

Ansvarsfraskrivelse: Udsagn på denne side stilles ikke hermed til rådighed for zoologisk nomenklatur i henhold til De Internationale Regler for Zoologisk Nomenklatur.

Tekst og foto: Alf Stalsberg
Oversættelse: MHasle