Sydamerikanske cichlider del-1

Forfatter: Karl-Henrik Arendt
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Sydamerika
 Del

Forord

En særlig tak til Rhett Butler fra Eksternt link www.mongabay.com . Rhett har lavet et fantastisk stykke arbejde vedr. biotopbeskrivelse. Rhett har givet mig tilladelse til at bruge billeder og tekst til denne artikel. Jeg har ligeledes anvendt andre inspirationskilder som listes efter artiklen.

Indledning

Dette er første del af en artikel serie om Sydamerika, som vil fortsætte henover 2004. Årsagen til at jeg ikke poster det hele på 1 gang er, at for det første har jeg ikke skrevet det hele endnu, og for det andet vil det blive mere overskueligt for læseren at få et afsnit af gangen.

Dette er et forsøg på at gøre dine oplevelser med sydamerikanske cichlider succesfuldt. Lad det være sagt med det samme. Der er mange rigtige måder at gøre tingene på, og lige så mange forkerte. Nedenstående har fungeret for mig, og andet fungerer for andre.

Hvis du aldrig har holdt akvariefisk før, så er sydamerikanske cichlider ikke det nemmeste sted at starte, men på ingen måde umuligt. Hvis du har prøvet andre cichlider før som fx malawi- og tanganyikacichlider, så har du noget at glæde dig til. Du vil opleve at her er tingene ikke sort/hvid. Mundrugere er ikke bare mundrugere. Vand er nødvendigvis ikke bare vand osv. I amazonas er der så stor en mangfoldighed, at jeg på ingen måde kan komme ud i alle kroge. Dette vil blot være en introduktion. Forhåbentligt en introduktion der sætter dig i stand til at holde sydamerikanske cichlider på en måde, hvor ikke kun dine fisk trives, men forhåbentligt også hvor du får rigtig mange timers glæde ved det.

Artikelserien

Denne artikelserie vil omhandle jordspisere (geophagus, satanoperca og acarichthys mv.), dværgcichlider (apistogramma og microgeophagus mv.), geddecichliden (crenicichla), discus (symphysodon) og andre populære arter (aequidens, pterophyllum mv.).

Der vil blive gennemgået forskellige biotoper herunder klartvandsfloder, sortvandsfloder og hvidtvandsfloder. Vi vil se på hvordan man efterligner de forskellige biotoper. Hvordan man laver surt og blødt vand. Hvordan man ændrer farve på vandet osv.

Vi skal kigge på hvad fiskene lever af i naturen, og hvordan vi efterligner fødeemnerne i akvariet.
Vi skal have lavet nogle eksempler på fisk der vil passe godt sammen, krav til akvariet og udstyr. Vi skal også have kigget på nogle af de sygdomme der optræder. Hvordan man bekæmper og hvordan man forebygger sygdommene.

Biotop

Hvis du svømmede rundt i amazonfloden med undervandskamera, og du filmede den samme lille flodbred over en længere periode, så ville du have et godt billede af dennes biotop. Biotopen vil du så prøve at efterligne hjemme i dit eget akvarium. Det samme bundlag, de samme planter og præcis de fisk der er svømmet forbi dit undervandskamera. Du sørger for at der er den samme temperatur, den samme blødhed i vandet. Den samme pH osv. Det kommer nok til at knibe med den samme luftfugtighed ;-)

De fleste gange du møder personer der skriver at de har en biotop, så er det ofte ikke tilfældet. De vil ikke kunne svare ja til alle ovenstående punkter. Det er heller ikke væsentligt for at sikre fisks trivsel. Hvis vi bare gør os nogenlunde umage, og efterligner så godt som vi nu har mulighed for, så kan vi skabe noget der næsten er biotop. Jeg har aldrig mødt nogle der har lavet en 100% rigtig biotop, men nogle kommer rigtig tæt på.

Som jeg skrev indledningsvis er vand ikke blot vand. På nedenstående billede ser man Rio Negros sortvand møde Rio Amazonas hvidtvand.



Dette anderledes fænomen kan lade sig gøre fordi der er stor forskel på de to floder der mødes. Der er forskel på temperatur, farve, pH og dH og ikke mindst vandets bevægelse. Netop denne store forskel på vand er en af akvaristens udfordringer. Vi skal forsøge at skabe den samme vandkvalitet.



Ovenstående billede er sådan mange ser regnskoven for sig. Her er floden gået over sine bredder, og denne biotop har særlig betydning for mange fisks ynglepleje.

Amazonfloden er uden tvivl verdens mest kendte flod, og området huser utallige fisk og dyrearter. Derfor er det også oplagt at lave et biotopakvarium fra Amazonfloden. Så er der blot det at Amazonfloden er rigtig mange ting. Den indeholder helt forskellige typer vand og fisk. Det er bestemt ikke lige meget hvilke fisk der går i hvilket vand. Derfor skal man være lidt mere specifik end dette.

NB! Du skal ikke løbe skrigende væk allerede. Stort set alle fisk kan leve i vores postevand.

Årsagen til at vi vil nærme os det naturlige, er primært fordi dette ofte kræves for at få fisk til at yngle. Iagttagelsen af yngleplejen er det mest fascinerende ved akvariet synes jeg. Dertil kommer at når man har haft akvarier i mange år, så begynder mange at ville tilstræbe det perfekte akvarium med den perfekte balance. Så kommer man ikke uden om biotop! Så er der selvfølgelig den vigtigste grund. Man må formode at fisk trives bedst i et akvarium der på bedste vis afspejler den natur som fisken i årtusinder har tilpasset sig.

Lad os kigge lidt på et biotop forslag. Først skal det nævnes at sortvandsfloder ikke indeholder sort vand som er svært at kigge igennem. Hvidtvand er derimod ikke så interessant at efterligne da det er svært at se igennem. Dertil skal det desværre nævnes at hvis man vil lave et 100% biotopakvarium så kommer man til kort herhjemme. Kun enkelte danske forhandlere tager et rimeligt udvalg af sydamerikanske cichlider hjem. Jeg har prioriteret at sammensætte tilgængelige fisk der alle kommer fra samme type vand i Sydamerika. Derfor kan vi godt kalde det biotop alligevel, men det var vigtigt for mig at læseren kunne købe de fisk jeg bruger i eksemplet.

Økosystem: Rio Sucasari (sortvand)

Vand: pH 5.5-6.5 (Jeg foretrækker 6-6,5 til nedenstående eksempel), dH 0-4, 26-29 C

Akvariet:Masser af rødder, blade og grene. Fint grus på 0,5-0,8 mm som kan købes hos diverse forhandlere. Akvariets størrelse afhænger af valg af antal fisk eller type. Jeg laver et eksempel til et 250L akvarium med discus eller scalarer, dværgcichlider, tetra og maller (Herunder pansermaller (corydoras) og sugemaller (Loricarids).

Planter: Sværdplanter (Echinodorus) og Vallisneria

Fisk: 6 stk. discus (Symphysodon)

3 stk. Apistogramma agassizi (Dværgcichlide)

20 stk. Neonfisk (Paracheirodon innesi)

10 stk. Kobber pansermaller (Corydoras aeneus)

Vandets farve: The-farve

Ovenstående akvarium kan blive rigtig flot og yderst interessant.

Nogle vil måske synes at jeg allerede har ødelagt det ved at ville farve vandet the-farvet? Det bliver utrolig flot, og fiskenes farver bliver utroligt flotte. Der er intet som neonfisk i blødt, surt og the-farvet vand!

Kunne du tænke dig at læse om hvordan du kan lave ovenstående akvarium?

Så læs DEL 2 som snart kommer her på siden. Her går vi i detaljer og forklare det så alle kan være med!