Sydamerikanske cichlider del-2

Forfatter: Karl-Henrik Arendt
Oprettet: 09/09-2007 09/09-2007
Sidst redigeret: 21/12-2009 21/12-2009
Oprettet under: Sydamerika
 Del

Sydamerikanske cichlider - DEL 2

Indledning til DEL 2

I DEL 2 vil du lære at farve vandet, sænke pHen og hårdheden så vi kan lave vores biotop.

Denne artikelserie vil som nævnt i første omgang være en kort introduktion. Det er forsøgt meget kort at give en beskrivelse af hvordan tingene kan gøres. Jeg håber at have holdt det på et niveau hvor selv nybegynderen får mod på at kaste sig over det syd- eller mellemamerikanske akvarium. Senere i serien vil der komme nogle fokusartikler der bygger videre på de enkle principper vi her i første omgang beskæftiger os begrænset med.

Biotopen

For at kunne lave biotopen fra DEL 1, så bliver vi nødt til at undersøge den. Mongabay.com er et godt sted at finde inspiration. Den bedste og sjoveste løsning er selvfølgelig selv at have været der og foretaget diverse målinger.

Beskrivelse af sortvandsbiotopen Rio Negro:



Ovenstående billede er af Rio Negro der slanger sig igennem regnskovens meget frodige natur. På nedenstående billede kan man se hvorfor det kaldes sortvand:



Her ser vi Rio Negros karakteristiske the-vand og det hvide strandsand. I akvariet er vandet ikke så mørkt som det umiddelbart kunne se ud til.

De rå tal vi skal arbejde os hen imod:

pH: 4.5-6.5

dH: 0-4

C: 27-30

Ms: 200-300

pH er et udtryk for om vandet er surt eller alkalisk. I amazonas er vandet oftest lettere syreholdigt, hvorimod det i Afrikas store Rift Valley søer er lettere Alkalisk (Malawi, Tanganyika og Victoria).

dH er et udtryk for om vandet er blødt eller hårdt. I Amazonas er vandet blødt og i f.eks. Malawisøen hårdt.

C er temperaturen målt i Celsius grader.

Ms er microsiemens og et udtryk for vandets ledningsevne.

Det skal siges at der også er floder der løber over klipper osv. der indeholder mange mineraler. Dette er f.eks. stærkstrømmende klartvandsfloder, og de behøver nødvendigvis ikke at have lav pH og dH.

I første omgang vil vi ikke blive for tekniske og kemiske. Så hvis du er nybegynder, så gør dig selv den tjeneste at du i starten blot siger Sådan er det bare , i stedet for f.eks. Hvad er det for en kemisk proces der sker i ionbytter . Kan du lære at acceptere kemien her i starten, så lærer du meget nemt hvordan du ændrer værdierne i dit akvarie!

Rio Negros sortvand

Sortvand er almindeligt i de tropiske lavlands skove. Billedet ovenover illustrerede tydeligt hvorfor det hedder sortvand. Vandet fra disse floder har et helt kaffelignende udseende når man står og kigger på floden. Farven har vandet fået fordi det har skyllet hen over områder med skovbund, løv, bark og trærødder. Alt dette inkl. det barken og rødder udskiller af syreholdige væsker, farver og behandler vandet. Sortvand er faktisk krystalklart vand, ikke at forveksle med klartvandsfloder. Men du kan se 9 meter foran dig i sortvand, og det tror man jo ikke efter et kig på sortvandsbilledet. Efter et stort regnskyl kan floderne naturligvis være mere mudret i nogle dage.

Kemisk indeholder sortvandsfloder kun få opløste mineraler, og har typisk lave hårdhedsgrader. Grundet denne lave pH der svinger mellem 3.5 - 6.5, så er der stort set ingen bakterier og parasitter i denne nærmest sterile og syreholdige væske . Faktisk regnes sortvand for noget af det reneste naturlige vand, og pga. de få opløste mineraler og en dH tæt på 0, ja så er den på mineralsiden sammenlignelig med destilleret vand.

Sortvandets sammensætning har betydning for træerne omkring floden. Faktisk har en del træer lidt svære vilkår hos dette sure og bløde vand. Derfor er der et begrænset udvalg af typer af træer, og deraf også insekter der ofte lever af træernes blade mv. De fisk der imidlertid er i sortvandet er blevet populære akvariefisk. Discus, Skalarer, jordspiser og tetra arter mv.

En af de bedst kendte sortvandsfloder er Rio Negro i Brasilien. Den er også en af de største floder. Ved udmundingen er den 8 km bred! Rio Negro udspringer i Andesbjergene og ender når den slutter sig til Amazonas hvidtvand. Se herunder:

Det var lidt om den flod vi i det efterfølgende er inspireret til at efterligne.

Er det her for nørder eller kan alle være med?

Jeg må hellere starte med at gøre læseren glad. Nej, det er faktisk ikke spor kompliceret at farve vandet the-farvet. Ej heller at sænke pH eller dH. Det der er det største problem er at flere af arterne er følsomme over for pludselige ændringer i vandværdier og temperatur. Hvis du har haft Malawi eller Tanganyika cichlider, så er du vant til at kunne tage 40% vand ud af akvariet og hælde det tilbage koldt fra hanen. Her skal du være lidt mere forsigtig! Rent faktisk kan du godt bruge koldt vand fra hanen, men så skal du skifte i små mængder, og oftere. Dog vil du på denne måde have svært ved at opnå lav pH og dH. Fx er der på Falster hvor jeg bor en pH 8.1 og en dH 20. Det giver 0 unger hos Discus og jordspisere osv. Men hvis jeg blot vil have arterne til at svømme rundt, så kan de sagtens det. De har intet problem med at leve i postevand.

Sådan laver du dit vand the-farvet.

For ikke længe siden lavede jeg et eksperiment. Jeg havde købt et 1120L akvarium jeg ville lave til et Rio Negro akvarium. I et sådan akvarium skal der selvfølgelig rødder i. Jeg kørte ind til Nybys discus og købte en rod der er ca. 1½ meter lang og pænt høj. Af pumpe har jeg 2 x Eheim 2250 (1000 L/t stykket). I den ene pumpe hældte jeg bioballs i samt en rund svamp. Det har ingen effekt på farven men det skaber en god bakteriekultur, og fladerne gør at pumpen kan lave en god gennemstrømning. I internetshoppen hos cichlidecentret købte jeg foruden bioballs 4 poser tørvgranulat. Jeg puttede 2-3 poser i den anden pumpe samt en rund svamp. Til min pumpe fulgte der sådan et net med man kan lukke sammen med en strip. Så er det nemt at tage granulaten op igen når det ligger i nettet. Jeg skifter granulat hver 2. - 3. måned. Man kan også lave forskellige pølser af strømpebukser med tørvgranulat og det vil så give den samme effekt.

På kort tid faldt akvariets vand fra Ms 750 til 500 (33%) og pHen faldt fra 8.1 til 7.1 (12%), men vigtigst er vel at vandet er dejligt the-farvet!

Tørvgranulaten og den store trærod må siges at have været en succes. Farven er rigtig, og så har den oven i købet skubbet værdierne et stykke i den rigtige retning. Vi har fået en lavere pH, dH og Ms. Nu skal vi kigge på hvordan vi får skubbet værdierne det sidste stykke.

Sådan sænker du din pH

Det der er det vigtigste er, at vi kan styre pHen. Det er fint nok at kunne sænke den, men det hjælper jo ikke så meget hvis den stiger hurtigt igen. Desuden vil det være en dødsårssag blandt fisk med en hurtig pH stigning. Dette kalder man for buffer-kapaciteten. Det betyder i denne sammenhæng blot vandets evne til at stabiliserer pHen.

I hårdt vand kan du ikke styre pHen. Dvs. postevand fra Falster og især postevand med f.eks. kalksten kan det være farligt at sænke pHen i. Den vil hurtigt kunne stige igen, eller i hvert fald være meget ustabil. Det vil nemt kunne gøre det af med f.eks. Discus og nogle af jordspiserne.

Derfor er vores tørvgranulat ikke kun farve. Det er med til at sikre vi kan stabilisere pHen.

Den optimale løsning:

Jeg vil ikke anbefale at man begynder at eksperimentere med at sænke pH og hårdhed i akvariet med fisk. Vi bliver nødt til at have et kar, balje eller ekstra akvarium på ca. ¼ af akvariets størrelse og opefter.

Lad os antage at akvariet er på 250L, så ville det være fint med en balje (fx en stor murerbalje i plastik) på 50-100L. Baljen kan stå i garagen, kælderen eller hvor man synes.

Her tager du et net eller nogle strømpebukser. Du fylder nettet med en ½ pose tørvgranulat hvorefter du ligger det i baljen der er fyldt med vand. Du skal have en lille powerhead eller luftsten i baljen for at sikre cirkulation i overfladevandet. Ellers vil vandet blive dårligt. Efter et par dage kan du sænke pHen.

For at sænke pHen skal vi så have noget syreholdigt. Det vil tage meget lang tid og være besværligt at sænke pHen helt naturligt. Derfor skal du bruge noget pH-sænker der kan købes i akvariebutikkerne. Fosforsyre kan også anvendes, og anvendes af opdrætterne. Når din balje med tørvgranulat har stået et par dage, så kan du begynde at sænke pHen. Du skal selvfølgelig have et test-sæt eller en elektronisk pH-måler. Du skal nemlig løbende teste dit vand. En elektronisk pH-måler og Ms-måler kan købes i Cichlidecentret til ca. 500,- (Jeg kan ikke leve uden). Du skal også købe nogle buffer-væsker så du kan stille (kalibrere) din pH og Ms måler præcist. Disse væsker kan du købe i Nybys discus. Prisen er vist omkring en 50,- pr. flaske der kan holde i flere år. Således kan du altid præcist måle din pH og din Ms.

Når du har et kar/balje, så behøver du i princippet ikke tørvgranulaten i spandpumpen. Personligt har jeg det alligevel. Det sikrer at stabiliteten bevares optimalt i akvariet.

Skift i gennemsnit 10-20% vand i akvariet hver til hver anden uge. Lad der ikke gå en måned mellem vandskift. Hvis du skifter vand hver uge som jeg, så lav den rutine at du efterfølgende laver nyt vand igen i baljen.

Har du som jeg mange liter vand hver uge der skal skiftes, så kan man købe et omvendt osmoseanlæg. Dette koster ca. 1000,- og det laver helt blødt vand. Så skal du blot blande lidt postevand i samt sænke pHen indtil du har de ønskede værdier. Dit vand vil dog ikke blive farvet.

Ja, ovenstående afsnit om pH og dH/Ms er faktisk en af årsagerne til at få har discus og store sydamerikanske cichlider. Mange tror helt fejlagtigt at det er meget kompliceret og omstændigt. Hvis man blot acceptere at sådan er det bare, så er det egentlig ganske overskueligt. Mit 1120L akvarium kræver ca. en halv times arbejde mht. vandskift og rensning hver uge ud over fodring.

Temperatur

Her er der ikke meget at skrive. Jeg bruger selv varmelegemer fra Jäger. Jeg har vel i alt købt 20 stk. henover 20 år, og jeg har ikke haft nogle der er gået i stykker endnu.

Størrelsen på det Jäger varmelegeme du skal bruge:


025 W til 20 - 25 liter. Længde: 23 cm.
050 W til 25 - 60 liter. Længde: 23 cm.
075 W til 60 - 100 liter. Længde: 26 cm.
100 W til 100 - 150 liter. Længde: 31 cm.

125 W til 150 - 200 liter. Længde: 31 cm.

150 W til 200 - 300 liter. Længde: 34 cm.

200 W til 300 - 400 liter. Længde: 40 cm

250 W til 400 - 600 liter. Længde: 44 cm.

300 W til 600 - 1000 liter. Længde: 50 cm.


Hvilken temperatur er naturligvis helt afhængig af hvilke fisk du har. Hvis du har puttet discus i akvariet, så kan du godt skrue det op på 29 grader. Ellers er 27 grader passende til denne biotop.

Postludium

Dette var et afsnit om vandværdierne. Hvis du føler ovenstående var overskueligt for dig, så synes jeg du skal kaste dig ud i det.

Jeg og andre svarer gerne på spørgsmål her på cichlids.dk. Du finder desuden en række artsbeskrivelser her på siden. Tonny Brandt Andersens artikel om Acarichthys heckelii er bl.a. en type vi kan have i vores sortvandsakvarium. Denne er f.eks. fra Rio Negro.

I næste afsnit DEL 3 vil vi indrette akvariet med fisk og planter. Jeg håber du vil læse med :-)