Opdræt af Klovnepeckoltia

Forfatter: Anders Blankenfeldt
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 18/12-2009 18/12-2009
Oprettet under: Opdræt og yngel
 Del

Opdræt af Klovnepeckoltia

Mine oplevelser med "klovnepeckoltia" eller Panaque maccus som jeg mener det handler om. Kært barn har mange navne og nogle maller har flere L-numre. Denne malle bliver f.eks kaldt L-104, L-162 og Lda 22. På engelsk kendt som Clown pleco.

For mange år siden (ca 15) var det en af de få maller man kunne få ud over Ancistrus. Dem fik jeg og havde længe, men aldrig et æg kom der.

I 2001-2003 havde jeg held med at opdrætte nogle forskellige andre maller, og besluttede mig at prøve med Panaque maccus. Der er en del at læse om maller på internettet og det gav nogle fif. I slutningen af vinteren 2003 satte jeg nogle stykker i et 30 L akvarie. Fyldte regnvand på nogle gange. Efter et par måneder var der æg, der dog ikke blev til noget, men det var dog fremskridt. I Marts 2004 var der æg igen, i et bambusrør. 2,5 cm i diameter og 12 cm langt. Denne gang kom der larver ud af det, og 14 dage efter æggene var set tømte jeg bambusrøret. Der var 25 unger på 10-12 mm.

Vandværdierne var på det tidspunkt :P H 6,8 Ledningsevne 400 us. Temperatur 25-26 grader. De ynglede igen i August samme år, og flere gange senere. Solgte voksne og unger i maj 2005. Mens jeg havde dem, lagde de kun æg i bambusrør selvom de havde masser af andre huler. Om det er tilfældigt, eller de kun vil yngle i træhuler ved jeg ikke.

Hvis man har "besværlige" maller, der ikke vil yngle, kan man prøve med regnvand eller osmosevand. Det regnvand jeg brugte var fuldstændigt ubehandlet og har aldrig givet problemer. Det skal også lige nævnes at mange maller kan opdrættes på postevand.

Panaque maccus. Det er af en stor unge 3-4 cm.