Julidochromis Transciptus Problemer

Postet under : Cichlider - Afrika - Tanganyika - Hulelegere
Visninger : 2454



Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger vernerder (Inaktiv) - 24/05-2012 13:30 24/05-2012 13:30
Hej folkens,

Så fik jeg endelig fisk i baljen. Har købt to Transciptus. Håber selvfølgelig at det er en han og en hun, men den ene er lige godt 5 cm, og den anden lidt over 3 cm, så man kan vel ikke vide det endnu?

Jeg skriver fordi der er lidt problemer i baljen. De blev købt ind i går eftermiddags, hvor jeg fik den akklimatiseret med slukket lys og med så meget ro jeg kunne. Hele aftenen var de selvfølgelig begge to rimelig stressede/trykkede, de lå under hver deres sten og gispede noget.
I dag er det en noget anden historie, hvilket bekymrer mig noget: Den store (hannen?) fiser rundt i hele akvariet og er enorm nysgerrig. Der er ikke en partikel i vandet som ikke bliver smagt på, og det ligner bestemt at han leder efter både føde og "hunnen". Det er jo fine tegn på at han har det fint. Men... Hunnen står i det ene hjørne og ser trykket ud. Hver gang han finder hende, bliver der lidt jagt. Han snapper efter hende, og så svømmer hun væk i hurtige ryk. Stiller sig et nyt sted, og ser trykket ud. Det skal siges at jagten ikke er specielt voldsom. Han svømmer relativt langsomt over til hende, og så snapper han. Hun svømmer væk.

Jeg ville teste om de begge ville tage føde til sig, så dumpede en enkelt tør-fodder flage nær dem begge. Hannen gik helt amok, spiste fint og svømmede hurtigt rundt i resten af akvariet (for at finde mere mad?)
Hunnen virkede først uinteresseret, men efter lidt svømmen frem og tilbage spiste hun flagen (som var landet på en sten i nærheden) og svømmede så i skjul. Så hun spiste dog...

Bør jeg være bekymret? Hvad kan jeg gøre? Er det ikke normalt rolige fisk, som ikke slås så meget?
Den største bekymring er selvfølgelig at det er to hanner, hvoraf den ene så er noget mindre end den anden... Men jeg kan vel ikke vide det på nuværende tidspunkt?

Mvh
Henrik

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger Nørgård (Inaktiv) - 24/05-2012 13:37 24/05-2012 13:37
Jeg Henrik

Tror ikke du behøver at være bekymret, det er meget normalt at fiskene lige skal vende sig til forholdene. Hos Julidochromis arterne er det som regl hunnen der er den største. Om de store er han eller hun er nok svært at sige. Hvis du synes de ikke trives plejer jeg at lave nogle små vandskift med korte mellemrum, men ved ikke om det er nødvendigt her, det er jo ikke de mest sarte fisk.

Mvh. Michael

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger vernerder (Inaktiv) - 24/05-2012 13:41 24/05-2012 13:41
Hej Michael,

Tak for hurtigt svar!

Det er selvfølgelig rart at høre, at du ikke tror jeg skal være bekymret.
Vandskift er jo aldrig negativt, men er det ikke for tidligt? De var jo gennem deres livs mareridt i går, så måske skal de have lidt tid med ro nu?
Den store trives jo fantastisk, men er virkelig bekymret for den lille lige nu.

Mvh
Henrik

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #4
Bruger vernerder (Inaktiv) - 26/05-2012 16:10 26/05-2012 16:10
Jeg er efterhånden lidt desperat efter hjælp... Der er stadig massive problemer.

Jeg har måttet skille dem ad, så den mindste lige nu går på den anden side af baggrunden. Jeg ved at det ikke er optimalt at hun skal gå i 30 liter vand, men lige nu er det bedre end at blive tyranniseret helt vildt af den anden.

Hvad gør jeg?

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #5
Administrator scn - 26/05-2012 16:17 26/05-2012 16:17
Jeg tror problemet er at der kun er 2 fisk. Det vil være bedre at starte med en håndfuld, og så lade den selv finde ud af at danne par. Jeg har haft 2 par i et 63L akvarie uden problemer, men der skal være mange gemmesteder.

Nu er der meget stor forskel på hvad folk mener med "mange gemmesteder", så et billede af akvariet ville være rart.

ps. det virker som om du antager du har et par, det kunne vel lige så godt være 2 hanner du har fået fat i.

Postet fra Cichlids.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #6
Bruger vernerder (Inaktiv) - 26/05-2012 16:28 26/05-2012 16:28
#5: Jeg har stablet 6 relativt store (lava) sten i den ene side, og to i den anden. Det giver altså en hel del gemmesteder for de to fisk.

Billede:



Beklager kvaliteten af billedet. taget med min mobil for 2 min siden.

Det lyder som om at planen må være at købe 4-6 nye fisk , og så se hvad der bliver ud af det. tænker bare at det må blive en massakre, når man tænker på hvor meget kamp der har været med kun to af dem i baljen ?

Annoncører
Annoncører