Ægte koraller i ferskvands akvarium

Postet under : Akvariesiden.dk - Dekoration
Visninger : 741



Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #1
Bruger Agatahassel (Inaktiv) - 19/04-2018 07:56 19/04-2018 07:56
Hejsa. Jeg er nybegynder og har lige købt mit første akvarium på 180 liter. Jeg faldt også over en annonce for ægte koraller og tænkte det vil være pænt og dekorativt i mit akvarium, så dem købte jeg. Efterfølgende er jeg blevet gjort opmærksom på at det ikke er en god idé at have koraller i et ferskvands akvarium ??

Passer det? Og i så fald hvorfor?

På forhånd tak fra nybegynderen

Postet fra Akvariefisk.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #2
Bruger KimJ - 19/04-2018 08:18 19/04-2018 08:18
Indlægget er rettet 19/04-2018 08:18 19/04-2018 08:18 Vis/Skjul det oprindelige indlæg

Koraller (mere præcist koralskeletter) består mest af kalk, så hvis man bekymrer sig om blødt/surt vand, er de ikke sagen.
Som begynder er det næppe det du beskæftiger dig med, så det kan du roligt se bort fra.

Koralskeletter har, som du sikkert allerede har bemærket, rigtig mange skarpe kanter! En del ferskvandsfisk er ikke rigtig gearet til den slags, da der ikke findes noget tilsvarende i deres naturlige miljø og kommer ofte til skade på dem. Det er i hvert fald værd at have med i overvejelserne.

Ellers er det nok mest de fordomme mange af os har til hvordan akvarier "skal" se ud der gør sig gældende. De fleste vil gerne have at akvarier ligner naturen i rimelig grad (typisk meget lille, men alligevel) og der falder koraller nok i samme kategori som diverse plasticfigurer..,

Noget helt andet er, at korallerne faktisk ikke bliver særlig kønne at se på, når de har været i vandet et stykke tid; alger gror sindssygt godt på den ru og mineralrige overflade, og snavs sætter sig hurtigt i de tusindvis små huller i skeletterne, så de fine hvide (nogle er dog røde) dekorationer hurtigt kommer til at se beskidte ud. De er desværre heller ikke særlig lette at gøre rene igen uden brug af kemikalier.

For at sammenfatte; Man kan sagtens bruge koralskeletter i ferskvandsakvarier, men der er en del praktiske ulemper, og man skal nok ikke regne med at vinde nogle hjemmekonkurrencer med baljen B)

Postet fra Akvariesiden.dk Send besked Gå til forsiden Gå til toppen Gå til nyeste #3
Bruger Diamant (Inaktiv) - 29/04-2018 20:50 29/04-2018 20:50
Li' præcis KimJ :)

Annoncører
Annoncører